Nøddepesto med basilikum

Nøddepesto med basilikum er vegansk uden du mangler noget. Cashew nødderne kan udskiftes med mandler eller de nødder du har hjemme. Basilikum kan udskiftes med persille eller andre krydderurter. Uundværlig som smørepålæg, til pastaen, til salaten – gir skøn og fyldig smag til mange retter.

Du skal bruge

100g cashewnødder

1 dl olie (olivenolie, eller den olie du elsker)

3-4 spsk citronsaft

1-2 spsk hvid balsamicoeddike

2-3 fed hvidløg afhængig af størrelse

2-3 bøtter frisk basilikum (ca. samme mængde som nødder)

Salt efter smag

Sådan gør du

  • Nødderne males til mel i blender eller kaffekværn. Hvis nødderne ikke males fint nok, kan pestoen blive lidt kornet i konsistensen. Smager dog fint alligevel.
  • Olie, citronsaft, balsamicoeddike hældes i melet, hvidløget presses og det hele blendes til cremet konsistens.
  • Tilsæt basilikum og blend det hele sammen så findelt, som du ønsker det. Tilsæt ekstra olie eller vand til pestoen har den konsistens der passer dig. Smages til med salt.

De seneste sunde & lækre opskrifter

Nøddepesto med basilikum

Lakrids dadler

Honningristede nødder