Honningristede nødder

Nemmere kan det ikke være at få lidt sødt i en fart. Honningristede nødder passer også fint i myslien, på skyr eller andet surmælksprodukt, eller hak nødderne fint og giv salaten et drys.

Du skal bruge

100g blandede nødder eller den slags du bedst kan lide

2 spsk honning

Sådan gør du

Honningen smeltes på panden.
Nødderne hældes på panden og ristes gyldenbrune på panden i honningen ved middelstærk varme.
Nødderne hældes på bagepapir og fordeles, så de ikke klistrer sammen. Når de er afkøles, brækkes de fra hinanden. Kan eventuelt drysses med kanel eller lakridspulver – mums!

De seneste sunde & lækre opskrifter

Nøddepesto med basilikum

Lakrids dadler

Honningristede nødder