Ærtehummus

Enkel, nem og lige til at spise!

Du skal bruge

400 g frosne ærter

1 fed hvidløg

3-4 spsk citronsaft

4-5 spsk rapsolie (kan delvis erstattes af vand)

1 tsk stødt spidskommen (uden top)

Salt efter smag

Sådan gør du

Denne ærtehummus er nem og hurtig at tilberede. Passer godt som pålæg, i durumruller, pitabrød eller som tilbehør til den varme ret.

1) Kog 400g frosne ærter i letsaltet vand i et par minutter. Hæld det varme vand fra og køl ærterne af i koldt vand.

2) Blend de kogte ærter med presset hvidløg, citronsaft, olie og spidskommen. Ønsker du konsistensen tyndere, kan tilføres mere olie eller vand. Det kan være nødvendigt, hvis din blender er lidt træg. Blend til ensartet konsistens og smag til med salt.

De seneste sunde & lækre opskrifter

Nøddepesto med basilikum

Lakrids dadler

Honningristede nødder